Litteraturhistorisk oversigt - Obsidian Publish

> [!info] Du kan se en videoforklaring af det, der står nedenfor, på [dette link](https://www.loom.com/share/40589b8b335d4424b0e8db003e1bd4c6?sid=6a70eec6-7ddd-49a6-9605-f2359b0ff7dd) ## Dansk litteratur fra år 1000 til år 2020 | | | | | ------------------------------------------------------------------------ | ------------- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | **MIDDELALDER** | **1000-1500** | _Filosofi/idégrundlag: Kristendom indføres, og dermed skellet mellem sjæl og krop. Slægten desuden vigtigere end individet. Menneskets fornuft er begrænset, dvs. vi kan kun vide noget i kraft af Gud._ _Videnskab og teknologi: Universiteterne udvikles, og der er tæt samarbejde mellem intellektuelle i Europa. Teologi er det største fag. "Verden er en bog" – dvs. man fortolker naturen snarere end at danne hypoteser om den. Svaret findes i bøger, ikke i naturen._ _Litteratur: To slags litteratur – dansk (folkeviser, folkeeventyr. Mundtligt overleveret) og latin (historieskrivning, læredigte osv.). Saxo Grammaticus'_ Gesta Danorum _som hovedværk._ | | **RENÆSSANCE OG REFORMATION** | **1500-1650** | _Filosofi/idégrundlag: Individualisme bryder igennem internationalt. Giver problemer med kirkens autoritet (jf. også reformationen). Humanismen, som ser tilbage til grækerne og romerne, sætter igennem samtidig. Intellektuel bevægelse væk fra middelalderen._ _Videnskab og teknologi: Naturvidenskaben bryder igennem. Udfordrer tidligere verdensbillede (fra geo- til heliocentrisk)_ _Litteratur: Grov og sanselig stil, billedsprog. Der skrives epik, lyrik og drama. Romanen opfindes i perioden. Her skelnes dog endnu ikke mellem skøn- og faglitteratur, og de store danske forfattere i perioden er mere faglitterære end skønlitterære efter nutidens standarder. Således f.eks. Peder Palladius og Christiern Pedersen (den sidste oversatte biblen, udgav Saxos Gesta Danorum og mere – humanist)._ _Det er også vigtigt at påpege, at man i perioden begyndte at skrive på dansk, og at der efter reformationen var et læsende publikum, som ønskede bøger på dansk. F.eks. bliver samlerne oversat fra latin til dansk, Biblen oversættes til dansk osv._ | | **BAROK** | **1650-1720** | _Filosofi/idégrundlag: Mennesket er syndigt, og må søge frelse hos gud. Den virkelige verden er i himlen (evighed, varighed), mens livet på jorden er en fristelse (kaotisk, flygtigt). Derfor også holdningen "The World is a Stage"._ _Samfundsudvikling: Borgerskabet kommer til magten (Enevælde i 1660)._ _Videnskab og teknologi: Bliver fortsat udviklet, men er ikke i centrum som i renæssancen._ _Litteratur: To slags litteratur – gejstlig (salmer osv.) og verdslig (lovsang af fyrster). Stiltræk – memento mori, vanitas-motiver, symmetri, ”Trompe-l’oeil”, (=synsbedrag). Antitese, gentagelse, hyperbel (=overdrivelse), kontraster, komplicerede rim, allegori (=symbolsk fremstilling). Thomas Kingo er den største digter i perioden._ | | **OPLYSNINGSTID** | **1700-1780** | _Filosofi/idégrundlag: Fornuften eller kritikken sættes i centrum, dvs. mennesket kan selv tænke og eksperimentere sig frem til sandheden – Guds ord ikke længere nødvendigt. Dette sætter gang i en gennemtænkning af samfund, videnskab, religion o.l._ _Samfundsforhold: Stor optimisme i forhold til at gentænke samfundet. Man vil skabe paradis på jord ved at gennemtænkte alt påny. Slutter med den franske revolution, der sætter bølger gennem Europa – fremskridtet (og demokratiet) truer._ _Videnskab og teknologi: Begge udvikles i perioden. Det er her vi får meteren i stedet for alen osv. Isaac Newton skriver her._ _Litteratur: I perioden skrives klassicistisk – dvs. at man efterligner antikken genrer og former. Inden for disse strenge regler søger man med litteraturen at tjene fremskridtet gennem kritik af forskellige art. Dvs. litteraturen er ikke et mål i sig selv, men et middel i kampen for oplysning. Der skrives mange skuespil, som bliver en populær genre, og ikke så meget poesi. Visdomslitteratur (f.eks. Holbergs epistler) også fremtrædende, ligesom reel kritisk litteratur er det. Ludvig Holberg er den største danske forfatter i perioden._ | | Pietisme | 1730-1750 | _Filosofi/idégrundlag: Udøvningen af religion vendes indad. Bønnen, den indre fromhed osv., er vigtigere end udvendige tegn på tro. En del af udviklingen frem mod det psykologiserede individ, som vi kender det i dag._ _Samfundsmæssig udvikling: Pietismen sætter stærkt igennem, og gør, at folk lever nøjsomt og uden luksus._ _Litteratur: Sætter sig igennem som en_ inderlighed_, der karakteriserer f.eks. salmerne. Brorson er den største pietistiske digter i perioden. Indflydelsen fortsætter langt efter perioden._ | | **ROMANTIK** | **1800-1870** | _Perioden er overordnet set kendetegnet ved at bryde med oplysningstiden. Filosofisk går den fra fornuftstro til også at hædre fantasien. Samfundsmæssigt går man fra storfamilier til kernefamilier. Hyggen introduceres, og videnskaben udvikler sig fortsat, men har fået et åndeligt formål. Kunsten og litteraturen får for første gang en styrende rolle i samfundet._ _Romantikken behandles her under tre: Universalromantik, der senere splitter sig i to retninger: nationalromantik og biedermeier._ | | Universalromantik | 1800-1815 | _Filsofi/idégrundlag: Organismetanken (ånd og natur – panteisme). Denne erkendes ikke primært gennem fornuften, men gennem fantasien (dog helst i forenning med fornuften). Dette ikke kun for genier og lærde, men også for hver mand._ Dannelse _er nemlig kommet i centrum._ _Samfundsudvikling: Fra storfamilier til kernefamilier. Den industrielle revolution muliggør, at flere kan være med i kulturen. Teatret bliver en vigtig institution i perioden._ _Videnskab og teknologi: Opdagelse af elektromagnetisme. Udvikling af dampmaskiner og tilhørende fabrikker._ _Litteratur: Kunstneren er et geni, og kan bruge fornuften til at erkende ånden i naturen, historien osv. Der bruges middelalderlige motiver (riddere, ædle håndværkere osv.), og folkeviserne kopieres hvad angår rim osv. Dannelsesromanen bliver hovedgenren for perioden. Store navne er Oehlenschläger og Staffeldt. Forløbere for perioden er Johannes Ewald og Jens Baggesen (de kaldes før-romantikere)._ | | Nationalromantik | 1830-1870 | _Filosofi/idégrundlag: Ideen om et folk indføres, som noget helt nyt, fra Tyskland. Hvert folk har et særpræg, som man ikke kan sige er bedre eller dårligere end andre folkeslags særpræg. Disse skal bevares for enhver pris, for det er kun ved at holde sig til disse særpræg, at man kan udvikle sig fuldstændigt._ _Samfundsmæssig udvikling: Danmark er mellem 1800 og 1815 gået fra at være en relativt stor stat med magt til at være et lidet, fattigt land. Vi har mistet vores flåde, København er blevet bombet, vi er gået statsbankeråt og har mistet Norge._ _Litteratur: Pga. de ydre tab giver det god mening at dyrke ideen om et folks særpræg, og det gør vi. "Hvad udad tabes skal indad vindes". De danske værdier dyrkes. Heroiske bedrifter gendigtes, man begynder at finde ud af hvad det danske er osv. Fædrelandssange har nu Danmark snarere end kongen i centrum (selvom kongen stadig er vigtig, i hvert fald til vi får demokrati i 1848). Grundtvig Oehlenschläger og H.C. Andersen er de største navne._ | | Biedermeier | 1830-1870 | _Filosofi/idégrundlag: Bygger på Hegels filosofi, der er en dannelsesfilosofi, hvor fornuft fylder mere. Man bliver et helt menneske ved at erkende sin omverden._ _Litteratur: To vigtige skift i forhold til universalromantikken. (1) Man går fra at være interesseret i store mennesker til at være interesseret i almindelige menneskers psykologi (=det interessante_)_, og (2) motiverne ændres fra at være fantastiske skildringer af fortidens begivenheder til at være realistiske beskriver af hverdagen – dog idylliseret (=poetisk realisme). Johan Ludvig Heiberg er det største navn._ | | **DET MODERNE GENNEMBRUD** | **1870-1890** | _Filosofi/idégrundlag: Naturalisme bryder igennem, bl.a. pga. Darwins teorier. Mennesket er derfor ikke længere særligt; og etik, samfundsforhold osv. er ikke guddommeligt givne. Religion forklares derfor ud fra naturvidenskaben (=positivisme) – ingen dualisme længere, men monisme._ _Samfundsforhold: Meget ulighed i samfundet. Kvinder er undertrykte og ufrie. Kirken misbruger til tider sin autoritet. Demokratiet er ungt, ca. 20 år gammelt ved periodens begyndelse. Kvindefrigørelsesbevægelser begynder så småt at få lidt indflydelse._ _Videnskab og teknologi: Den industrielle revolution betød en total forandring af samfundet. Nu var der jernbaner, telegraf osv. Darwin forklarede menneskets og alt andet livs udvikling, samtidig med at fysikken var ved at have forklaret alt, der var at forklare (krisen opstår først lidt senere)._ _Litteratur: Georg Brandes (kritiker) er periodens hovedperson, og han indvarsler programmet i sin indledningsforelæsning til Hovedstrømningerne: litteratur skal sætte problemer under debat. De problemer, der skal debatteres, er køn, klasse og kirke. Stilmæssigt fortsætter realismen fra biedermeier, men idylliseringen erstattes af et kritisk blik, der ønsker at vise virkeligheden til læserne – for at få dem til at debattere og skabe virkelige forandringer i samfundet. Kunstneren og forfatteren derfor videnskabsmænd på linje med fysikere, antropologer osv., der skal vise virkeligheden så præcist som muligt. Store navne: Henrik Ibsen, J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan og Georg Brandes._ | | 80'er-litteraturen | 1880-1890 | _Filosofi/idégrundlag: I 1880'erne er der opstået træthed ved debat, og interessen i psykologi tages op igen. Individuelle psykologier sættes i centrum og undersøges uden nødvendigvis at have et blik på samfundsudviklingen._ _Litteratur: Der sættes fokus på følelserne. Impressionisme importeres fra malerkunsten, hvor Herman Bang er den fornemste udøver. Der skrives om små liv, f.eks. ensomme provinsboere, afdankede adelsfamilier osv._ | | **SYMBOLISME** | **1890-1900** | _Filosofi/idégrundlag: Naturalismen forkastes, og man går tilbage til en dualisme. Dog er der en bro over skellet mellem de virkeligheder (den evige og den timelige) gennem symbolet. Symbolet er på samme tid i begge verdener, og gennem dette kan vi skue hele virkeligheden._ _Litteratur: Digte og romaner er i centrum (genrer som kan læses alene). Meget symbolbrug, og en tilbagevenden til de middelalderlige former. Hovednavne er Johannes Jørgensen, Sophus Claussen og ægteparret Stuckenberg._ | | **DET FOLKELIGE GENNEMBRUD** | **1890-1910** | _Filsofi/idégrundlag: Som i det moderne gennembrud, dog med den forskel, at man mener at man bør skrive om det, man kender til. Bonden skal skrive om bønder osv., før det virkelig rykker noget._ _Samfundsudvikling: Hvor DMGs forfattere primært fokuserede på forholdet i byerne, fokuserer DFGs forfattere på landbefolkningen. Især tyendets dårlige levevillår._ _Litteratur: Romaner og digte (sange) i centrum. Stilen er realistisk og nede på jorden. Vinklen er dels samfundskritisk (som I DMG), dels nostalgisk efter almuetiden – dvs. tiden før livet på landet begyndte at forandre sig (lidt som i nationalromantikken). Store navne er Jeppe Aakjær, Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen. Sidstnævnte kan dog også kan siges at være modernist i visse af sine skrifter._ | | **TIDLIG MODERNISME (FUTURISME, DADAISME, SURREALISME, EKSPRESSIONISME** | **1910-1930** | _Overordnet set kan vi sige følgende:_ _Filosofi/idégrundlag: Nihilismen slår igennem, og man tror ikke længere på en helhed (som f.eks. symbolisterne gjorde det). I stedet vælger man at arbejde i kaos, og fremme kaos._ _Videnskab og teknologi: Videnskaben har slået et knæk, og en forenet teori for det hele virker ikke længere mulig. Troen på videnskaben som tilværelsestolkning svækkes, samtidig med at teknologien fortsat udvikles. Dog ser man også at teknologien kan bruges til det onde. Store opdagelser er Freuds påvisning af det ubevidste, Bohrs udformning af kvantemekanikken og Einsteins relativitetsteori._ _Samfundsudvikling: 1. verdenskrig præger perioden stærkt. Inden krigen troede ingen, at krig var muligt, og efter havde de mistet alt håb og tro på mennesket. Samtidig tiltagende velstand efter krigens slutning._ _Litteratur: Litteraturen sprænger formerne, og bryder med alle traditioner. Der blandes blod med malerkunst, performance osv., og der skabes krydsgenrer._ | | Futurisme | 1910-1920 | _Filosofi/idégrundlag: Ukritisk tro på fremskridtet og på krigen. Vil give sig udviklingen i vold. Fascistiske undertoner. Futuristerne var mere eller mindre anarkister._ _Litteratur: Hovedformen er manifester af forskellig art. Hovednavnet internationalt er Marinetti. Lægger grundlaget for senere, mere blivende ismer._ | | Dadaisme | 1910-1920 | _Filosofi/idégrundlag: Det absurde er en del af livet, og det bør vises i kunsten. Virkeligheden er nemlig absurd. Ingen tro på hverken fornuft eller fantasi. Kun ved at bryde med vores vanetænkning, værdier og traditioner, kan vi sige noget sandt._ _Litteratur: Blandinger af maleri, typografi, musik, litteratur og meget andet. Brud på typografiske regler. Desuden provokunst (f.eks. den berømte piskumme). Den største danske eksponent er Storm P._ | | Surrealisme | 1920-1930 | _Filosofi/idégrundlag: I modsætning til futurisme og dadaisme, tror surrealisterne på, at samfundet kan blive bedre. Vejen går gennem individuel dannelse (det henter de fra romantikken), og den dannelse går gennem det ubevidste. Det ubevidste kan tilgås ved at lave automatkunst – dvs. kunst man har lavet ubevidst._ _Litteratur: Surrealistisk litteratur har ingen indre sammenhæng, og virker underligt. De danske surrealister skrev i bladet Klingen. Digte er den foretrukne form. Det ubevidste undersøges eller anvendes. Drømme betyder noget. Freudiansk tolkning anvendelig._ | | Ekspressionisme | 1920-1930 | _Filosofi/idégrundlag: Forskelligt, men altid med kaos som gennemgående element. Afhængig af retning kan det enten være anarkistisk/politisk eller poetologisk/metafysisk._ _Litteratur: To retninger – en international ekspressionisme med afsæt i bladet DAS STURM og en national med Tom Kristen som som hovedeksponent. Den internationale er vildere, og minder mere om dada. Den er politisk, og forsøger at ændre noget – uden måske at vide hvad det er – gennem kunst. Hovedforfattterne er Emil Bønnelycke, Harald Momberg og Broby-Johansen. Den nationale ekspressionisme er mere formeksperimenter og forsøg på at udvide litteraturens værktøjskasse og kunnen. Her tror man at kunne skabe noget nyt og værdifuldt ud af kaosset inden i det enkelte menneske. Dannelsen tages op fra romantikken, som i surrealismen._ | | **30'ER-LITTERATUREN** | **1930-1940** | _Filosofi/idégrundlag: Naturalisme tager igen over efter ismerne. Man vender blikket mod den politiske virkelighed. I Danmark bliver det kulturradikalismen med Poul Henningsen som fortaler, der bliver retningsgivende._ _Samfundsudvikling: Begyndende bevægelser mod velfærdsstaten. Fagforeninger vinder mange kampe._ _Litteratur: Litteraturen er socialrealistisk. Der skrives mange romaner, der behandler samfundsforhold og almindelige mennesker psykologi i alle ender af samfundet. Revyen bliver, udover romanen, en vigtig genre. Hovedforfattere er bl.a. H.C. Branner, Hans Kirk og Poul Henningsen._ | | **EFTERKRIGSTIDEN** | **1945-1960** | _Filosofi/idégrundlag: Oven på krigen vender man sig mod mennesket selv, for at finde ud af, hvor ondskaben, man så i krigen, kom fra. Eksistentialisme er en vigtig retning, og i Danmark er det især eksistentialisme i en kristen udgave, der bliver toneangivende. Dette sker bl.a. i tidsskriftet Heretica._ _Samfundsudvikling: Efter 2. verdenskrig accelereres urbaniseringen, og den almindelige dansker bliver mere velhavende end nogensinde. Velfærdsstaten udformes, landbruget moderniseres, og flere og flere får længere og længere uddannelse._ _Videnskab og teknologi: 2. verdenskrig var et boost til den teknologisk udvikling, og med atombombens opfindelse – og atomkraftværkets – blev teknologiens dobbeltsidede nature meget tydelig. Videnskaben gør dog betydelige fremskridt, og der er grund til teknooptimisme._ _Litteratur: Der skrives digte, romaner og noveller. Alt sammen vendes mod det indre liv, og man leder efter en metafysisk virkelighed, der kan give mening til den jordiske. I Danmark er de store navne Ole Wivel, Martin A. Hansen, Ole Sarvig og Karen Blixen (der lidt laver sin egen ting)_ | | **60'ER-LITTERATUREN** | **1960-1970** | _Filosofi/idégrundlag: 60'er-modernisterne bryder med efterkrigstidens filosofi, idet de påny vender sig mod samfundet, men prøver at gøre det gennem en bred, humanistisk dannelse af dem selv og deres læsere. Kulturradikalismen kommer igen, og får styrket fundamentet. Desuden opstår en sprogfilosofisk inspireret videnskab, der almindeligvis kaldes den sproglige vending, som også påvirker litteraturen._ _Samfundsudvikling: Velfærdsstaten får sin endelige udformning i løbet af årtiet. Debatten om dette fylder en del. Især fordi der følger flere psykiske problemer med den materielle velstand._ _Videnskab og teknologi: Lingvistikken spiller en stor rolle for periodens forfattere. Især beskrivelse af sproget som system bliver vigtigt._ _Litteratur: Der skrives noveller, digte, romaner og tv-spil, og der sker mange ting med litteraturen i perioden: Det fantastiske kommer ind i litteratyren, denne gang i form af magisk realisme, hvor den kendte verden unmærkeligt forvandles til det uigenkendelige (f.eks. Villy Sørensen og Peter Seeberg). Poesien fornys af Klaus Rifbjerg i hans digtsamling Konfrontation, hvor elementer fra den internationale ekspressionisme bruges produktivt og optimistisk. Inger Christensen og andre reagerer på den sproglige vending ved at skabe en systemdigtning, der kan forstås som en digtning, der udforsker sprogets grundstrukturer og dets eksistentielle betydning. Samtidig med denne modernistiske linje er der også en realitisk linje i 1960'ernes litteratur, som forsøger at portrættere den fremmedgjorthed, som gør, at folk fik det dårligt psykisk, samtidig med at de fik det bedre psykisk. Dette særligt i romaner, som var populære og meget læste i perioden._ | | **70'ER-LITTERATUREN** | **1970-1980** | _Filosofi/idégrundlag: Marxismen kommer til Danmark, og bliver grundlaget for de fleste diskussioner og debatter._ _Samfundsudvikling: Først og fremmest begynder ungdommen at røre på sig efter 1968-oprøret. Man har kæmpet for at få lov til at være ung, og ungdommen – og alle de andre – aktiveres derfor politisk. Miljøproblemet kommer ind på banen, uddannelse skal være for alle, kvinder begynder at gøre deres privatliv til politisk aktion osv. Befolkningen var kort sagt politisk engageret over en bred kam._ _Litteratur: Litteraturen er, som under oplysningstiden, et redskab, som skal bruges til at fremme en politisk agenda. Der skrives lyrik specifikt til kvinder (Vita Andersen), der skrives kampsange, der skrives demonstrerende romaner. Der er dog også en anden retning, nemlig i lyrikken. Her udvikler bl.a. Dan Turèll en ny slags poesi, der er mere påvirket af popkulturen, og derfor lettere forståeligt, uden at miste de metafysiske, konfrontatoriske og sproglige ambitioner fra 1960'erne._ | | **80'ER-DIGTNINGEN** | **1975-1985** | _Filosofi/idégrundlag: Musikere, billedkunstnere og digtere var sammen om at gå tilbage til den mere traditionelle, eksistentielle kunst. Dog havde litteraturen siden 1960 sat sine spor, og de digte der blev skrevet i 1980'erne, brugte alle de kneb, der var blevet udviklet, samtidig med, at de skiftede fokus til det eksistentielle. Særligt for perioden er, at det sjælelige (metafysiske) erkendes gennem og samtidig med det sanselige (materielle), eller sagt mere almindeligt: Kun ved at koncentrere sig om det kropslige med en særlig intensitet, kan man komme i kontakt med det, der er større end kroppen. Det politiske spiller en underordnet rolle for 1980'er-digterne._ _Samfundsudvikling: Ungdommen var blevet frisat, og i stedet for hippier var der nu kommet mere hærdede grupper til: Punkerne havde haft deres indtog, og der var stor splittelse mellem de unge og de voksne._ _Litteratur: Den politiske digtning lægges til side til fordel for en eksistentiel – i forlængelse af idégrundlaget. Der tages inspiration fra musik, billedkunst, performance og mange andre kunstarter. Ligesom Dan Turèll havde markeret sig med sine sorte negle, markerer 80'er-digterne sig med særligt tøj, musiksmag, måde at tale på osv. Stilistisk set er digterne meget forskellige, men nogle fælles motiver er nat, storby og det androgyne. Desuden udfordrer alle digtene formen, som i tidlige modernismer. De store navne er Michael Strunge, Pia Tafdrup og Søren Ulrik Thomsen._ | | **90'ERNES LITTERATUR** | **1990-2000** | _Filosofi/idégrundlag: Håbet om et samlet verdensbillede opgives til fordel for en struktur uden centrum. Hyperlinket er den gennemgående figur i tiden. Samtidig med decentreringen tilstræber man objektivitet – f.eks. gennem flere perspektiver, men også ved at skrive så lidt subjektivt som muligt. 1980'ernes fokus på den enkelte erstattes af et fokus på verden selv._ _Samfundsudvikling: Muren falder i slutningen af 1980'erne, og verden er igen forenet. Troen på det liberale demokrati er på sit højeste, og der er derfor plads til at vende sig mod noget andet end politik._ _Videnskab og teknologi: Computeren og mobiltelefonen bliver for alvor udbredt i 1990'erne. Internettet der opløser tid og rum påvirker langt de fleste videnskaber, som prøver at anskue sig selv kybernetisk (dvs. med hyperlinket, netværket o.l. som metaforer)_ _Litteratur: Litteraturen er minimalistisk, struktureret og decentreret. Der er ikke noget stort program bag teksterne, og den store forkromede tilværelsestolkning finder man heller ikke. I stedet er litteraturen observerende og realistisk. De store navne er næste alle sammen kvinder: Christina Hesselholdt, Kathrine Marie Guldager, Helle Helle, Naja Marie Aidt m.fl._ | | **2000'ERNES LITTERATUR** | **2000-2010** | _Filosofi/idégrundlag:_ _Samfundsforhold: Globalisering begynder at fylde, og bliver problematisk efter terrorangrebene på World Trade Center i 2001. Sociale medier udvikles, og menneskenes liv begynder at flytte ind i det digitale. Klimaproblematikken kommer på dagsordenen, samtidig med at vi i Danmark begynder at afvikle velfærdssamfundet af økonomiske årsager._ _Litteratur: Det politiske og udadvendte kommer igen i centrum. Der skrives realistiske romaner, og krimien dominerer markedet og udvikles til at være andet og mere end detektiv og mordsag. Der skrives også historiske romaner, slægtsromaner og "alm." romaner. De store – og lange fortællinger vender tilbage. Autofiktionen slår igennem i samme periode, med norske Knausgaards Min kamp på flere tusinde sider. Nogle navne er: Peter Høeg, Jakob Ejersbo_ | | **2010'ERNES LITTERATUR** | **2010-2020** | _Filosofi/idégrundlag: Woke-kulturen opstår, og dens mindre radikale storebror – den imperialistisk-kulturelle bevidsthed – er udbredt. Neuroforskning, klimabevidsthed, kognitiv psykologi, postkolonialisme, feministisk teori og neoliberalistisk økonomi trækker tungt i tidens tænkning. Disse teorier er uforenelige, og det skaber intellektuel splittelse: Hvordan kan vi være psykisk sunde individer, når vi samtidig skal være hyper-opmærksomme på vores egne privilegier? Eller hvordan kan vi drive neoliberal økonomi uden at skade klimaet? Forskellige forsøg på at udrede disse tråde kendetegner årtiet._ _Samfundsudvikling: Velfærdssamfundet afvikles fortsat, og der er ansatser til uro i Europa. Mange flygter fra krig, og som resultat kommer mange flygtninge til Europa, og også til Danmark. Politisk fører dette til en højredrejning hvad angår indvandrerpolitik, og generelt – i Danmark og hele Europa – får populismen mere og mere kraft. Dette sætter sig f.eks., i fornyet nationalisme; DF er et stort parti i Danmark, og Storbritannien når så langt, at de melder sig ud af EU. Dog overfører Danmark mere og mere magt til EU, der begynder at lovgive for et samlet Europa på flere og flere områder._ _Videnskab og teknologi: Smartphonen bliver for alvor hvermandseje, og det ændrer menneskelig interaktion totalt. Livet leves i høj grad online, og identitetsdannelse sker på platforme ejet af gigantfirmaer uden reelt samfundsansvar._ _Litteratur: Litteraturen vender sig igen mod både det inderlige og det politiske, og vi får et par store digtere, der formår at kombinere begge dele (eks. Caspar Eric, Yahya Hassan og Jonas Eika). Af romaner er slægtsfortællinger stadig den dominerende genre, ligesom autofiktion også fortsætter med at blive skrevet. I perioden opstår dog også en mængde mikroforlag, der begynder at udgive smal litteratur. Denne litteratur er meget forskelligartet, og der bliver eksperimenteret med både form og indhold. I de fleste af landets boghandler, vil det dog ikke være så tydeligt: den smalle litteratur er smal, og det er stadig krimien, der fylder mest – og så bryder også selvhjælpsbogen frem._ |