D. H. Lawrence >Kroppens liv er sansernes og følelsernes liv. Kroppen føler virkelig sult, virkelig tørst, virkelig glæde i solen eller sneen, virkelig nydelse ved duften af roser eller synet af en syrenbusk; virkelig vrede, virkelig bedrøvelse, virkelig ømhed, virkelig varme, virkelig lidenskab, virkeligt had, virkelig sorg. Alle følelserne tilhører kroppen, og bliver blot genkendt af sindet. Alexander Carnera: Gud i en kakerlak, 2023 >At sanse er at være inde i noget som overstiger ens konkrete oplevelse af tingene. Fordi tingene her breder sig ud i en anden horisont, tanken ikke kan rumme. Og alligevel er det som om disse tingenes elementer virker som små guder uden ansigt. Lev Tolstoy: *Krig og fred*, 1864-69 > Hun vidste det ikke selv, hun ville ikke have troet det, men under det lag [af sorg], der havde aflejret sig over hendes sjæl, og som forekom hende uigennemtrængeligt, var allerede fine plantespidser ved at spire frem og slå rod med deres livskraftige skud overskygge hendes sorg, så den snart næppe ville have være til at se eller mærke. Såret var ved at læges indefra. Ludvig Holberg: *Trejde levnedsbrev*, 1743 >Min legemlige skrøbelighed er den samme som i min ungdom, og jeg har de samme sygdomme at trækkes med. I mine unge år kuede jeg sygdommene ved afholdenhed, arbejde og konstante spadsereture; men nu, hvor de bliver mere tyngede med alderen, holder jeg dem lige netop nede alene ved min sjæls kraft. For når man ikke er stærk på legemet, hvad er da mere nobet, mere nyttigt end at sørge for, at man i det mindste kan være stærk på sjælen, så sandt som legemet har brug for sjælens ledelse, og sjælen for legemets ledelse.