> [!info] Du kan se en videoforklaring af det, der står nedenfor, på [dette link](https://www.loom.com/share/221685d69c974436a3721c202db75d73?sid=61bdafa5-96b7-47d4-ad03-6bc1fa597099) ## Introduktion og skabelon Når du skal skrive en debatterende artikel, er der mange måder at gøre det på. Skabelonen her er derfor ikke den eneste måde, men giver en god vej ind i at skrive gode debatterende artikler: > [!warning] Husk at I skal skrive i flydende prosa, når I skriver danskopgaver! Dvs. ingen overskrifter! | | | | --- | --- | |**Indledning**|Her præsenterer du dit emne og dit synspunkt på emnet| |**Redegørelse**|Præsentér og redegør for én teksts synspunkter. Det fremgår ofte af opgavebeskrivelsen hvilken tekst, du skal gøre dette med!| |**Diskussion og debat på skift**|Her skiftevis debatterer og diskuterer du dit emne. Forskellen på de to er:<br><br>- I en debat argumenterer man for sit eget synspunkt, dvs. prøver at vinde læseren over til sin side<br><br>- I en diskussion nuancerer man en række synspunkter og udfolder dem på en neutral og saglig måde<br><br> <br><br>Skiftet mellem de to former skaber spænding og dynamik, og giver mulighed for at vise forskellige sprogtyper. I debat-delene må man gerne bruge masser af billedsprog, kraftige ord osv., mens det i diskussionen er bedre at holde sig neutral og saglig – også sprogligt.<br><br> <br><br>Både diskussion- og debatafsnit _kan_ skrives ved af følge nedenstående formel, som du kender fra [[Genre - Diskussion]]. Forskellen er, at man i diskussionen prøver at gengive synspunkterne neutralt, mens man stiller sine egne bedst, når man debatterer.<br><br>1. Påstand: Konstatér, hvad synspunktet er<br> <br>2. Belæg: Giv dette synspunkts begrundelse generelt<br> <br>3. Eksempel: Kom med et eksempel, hvor synspunktet bruges/kommer til udtryk<br> <br>4. Kritik: Kritiser synspunktet, og gør på den måde plads til en overgang til næste synspunkt.<br> <br><br>Det er denne del, som skal fylde det meste af opgaven| |**Afslutning**|Når du har diskuteret og debatteret så meget, at opgaven er lang nok, skal du samle op på diskussionen. Samtidig skal du slutte af med dit eget synspunkt, der gerne skulle stå stærkt efter i læseren sind efter at have læst opgaven.| ## Generelle fifs til debatterende artikel Udover at følge skabelonen, er der nogle generelle retningslinjer, som man skal holde sig til: - Sørg for at du i det meste af debat- og diskussionsafsnittet _er klogere end_ de tekster, du arbejder med – og gerne kommer med egne argumenter. Det viser selvstændighed, og er et centralt krav for genren. - Undgå at bruge for meget "jeg" og "man". - Af appelformerne skal du hovedsageligt gøre brug af logos. Din modtager (dansklærere, eller personer der minder meget om dem) er ikke modtagelige overfor patos, og som elev har man ikke meget etos at tale med. - Derfor er det også en god idé at være stram i argumentationen. Hav altid belæg for sine påstande, og henvis gerne til eksperter. Husk også at gendrivelser er en god måde at stille sit eget argument stærkere på. - Undgå de fejlslutninger, som kan findes i afsnittet "Begreber: Argumentation". Og anklag gerne dine modstandere for at lave disse fejlslutninger, hvis du kan fange dem i det. - Variér dit sprog. Både med billedsprog (jf. "Begreber: Billedsprog") og troper og figurer (jf. "Begreber: Retoriske virkemidler") ## Forskellige måder at komme i gang med opgaven på Det kan være svært at komme ordentligt i gang med en debatterende artikel. Har man problemer kan man prøve en eller flere af følgende teknikker: - Læs opgavebeskrivelsen grundigt for at se, om den indeholder nogle hints til, hvor du kan gå i gang, hvor fokus skal være osv. - Hurtigskriv om dit emne i fem minutter (dvs. uden at stoppe op undervejs, mens man bare skriver derud af) - Vælg det første synspunkt du ser i teksten og argumentér _imod_ det. Gør dette i noteform, indtil du begynder at få en fornemmelse for dit eget synspunkt Efter at have brugt en eller flere af teknikkerne, burde du gerne have en fornemmelse for, hvordan du kommer i gang med opgaven.