> [!info] Du kan se en videoforklaring af det, der står nedenfor, på [dette link](https://youtu.be/fnXdMSDu2-8) ## Introduktion Diskussionsgenren bruges f.eks. i DHO, SRO og SRP, og indgår i den debatterende artikel. Nedenstående er en guide til at skrive en god diskussion. ## Tænk dit argument igennem Når du skal skrive en diskussionsopgave, skal du først og fremmest have noget at sige. Ofte vil der til en diskussionsopgave høre forskellige tekster, som du skal inddrage i diskussionen. Dette er en hjælp fra din lærer, idet du her får nogle synspunkter, som du kan bruge i din diskussion, eller et omdrejningspunkt, hvis diskussionen skal handle om teksten.  Det første du skal gøre, er derfor at sætte dig ned og tænke over, hvad du synes, og prøve at forstå, hvordan andre kan synes noget andet. Dette kan du med fordel skrive ned i en mindmap eller brainstorm på et stykke papir, som kan fungere som dine noter undervejs.  Går du i stå, er det bare at søge til Google for at finde flere vinkler. Research er en vigtig del af at lave en diskussionsopgave, især hvis du ikke ved så meget om emnet i forvejen.  ## Formen Når du har tænkt opgaven igennem, eller i hvert fald har et godt udgangspunkt, er det tid til at skrive. Og hvor der ikke er meget formel hjælp at give til tænkedelen, er der nogle generelle retningslinjer til skrivedelen, som kan hjælpe dig med at skrive en god opgave. Først og fremmest kan vi sige om formen, at den med fordel kan se ud som nedenfor: | | | | --- | --- | |**Introduktion**|Her præsenteres selve problemet/spørgsmålet/emnet, og hvorfor det er interessant. Også dit synspunkt konstateres helt kort. Fylder måske et par linjer eller tre.| |**Redegørelse**|I redegørelsen skal du skabe det objektive grundlag for diskussionen. Det er derfor den del af diskussionen, som alle er enige om, grundlaget for alt videre arbejde i opgaven. Skal fylde måske 5-10-15 linjer i en 3-4 siders diskussion.| |**Synspunkt 1**<br><br>- Påstand<br><br>- Belæg<br><br>- Eksempel<br><br>- Kritik|Du præsenterer nu det første synspunkt i flere detaljer, og følger modellen:<br><br>(1) Påstand: Konstatér, hvad synspunktet er<br><br>(2) Belæg: Giv dette synspunkts begrundelse generelt<br><br>(3) Eksempel: Kom med et eksempel, hvor synspunktet bruges/kommer til udtryk<br><br>(4) Kritik: Kritiser synspunktet, og gør på den måde plads til en overgang til næste synspunkt.| |**Synspunkt 2**<br><br>- Overgang<br><br>- Påstand<br><br>- Belæg<br><br>- Eksempel<br><br>- Kritik|Skriv en overgang fra kritik i synspunkt 1, og gør ellers som i synspunkt 1.| |**Synspunkt 3**|…| |**Synspunkt 4**|…| |**Evt. flere synspunkter**|…| |**Afrunding**|Her samler du op på diskussionen. Lav først <br><br>(1) en overgang, hvorefter du <br><br>(2) kigger tilbage på indledningen: hvad diskuterer vi? <br><br>(3) Anerkend de værdige argumenter mod dit synspunkt <br><br>(4) men slut alligevel af med, at du mener at have ret og <br><br>(5) gentag dit synspunkt som konstatering en sidste gang.| ## Sproglige markører I en diskussionsopgave er de største sproglige udfordringer: 1. Neutraliteten 2. Overgangene **Neutralitet** opnår man ved at vendinger som: Mortensen mener, at..., man kunne dog også sige, at... Set fra et andet synspunkt, holder argumentet dog ikke, idet...,  Hvor nogle ville nikke anerkendende til en sådan argumentation, kunne andre... osv. osv. **Overgange** lettes ved, at man bruger vendinger såsom: Synspunktet kan altså kritiseres fra mange sider, men kan forsvares fra lige så mange. F.eks...., Vender man i stedet blikket mod...så..., Lad os for et øjeblik tillade os at tage det modstående synspunkt..., osv. osv. Der findes mange flere overgange. Dette blot for at give en fornemmelse af, hvordan et sådan afsnit kan se ud.