> [!info] Du kan se en videoforklaring af det, der står nedenfor, på [dette link](https://www.loom.com/share/4a71d0602829401195b405caa2224de6?sid=07e07fb2-9b8c-4381-ad09-75401f49bb9a) ## Den nykritiske læsemåde Finn Stein Larsen definerer nykritisk nærlæsning som: "...et tekststudium og -tolkning, der hviler på en omhyggelig, systematisk og nuanceret opfattelse af tekstens mindste dele, dens ord, ordforbindelser og billeder og disses forhold til tekstens overordnede helhedsdannelser, dens motiv, holdning og ide."[^1] Lad os folde den definition ud. Det første han skriver er, at nykritik på samme tid er tekststudium og teksttolkning. Et _tekststudium_ vil sige, at man antager, at teksten er værd at læse. Man skal altså altid gå ud fra, at teksten har noget vigtigt at sige. At der også er tale om _teksttolkning_ betyder, at det som teksten gemmer på, ikke altid er åbenlyst. Man bliver nødt til at dykke ned i teksten – og tage nogle spring – for at komme frem til det, som teksten vil sige os. Det næste er, at dette studium og denne tolkning hviler på en "omhyggelig, systematisk og nuanceret opfattelse af tekstens mindste dele, dens ord, ordforbindelser og billeder". Her er meget at pakke ud. - At nykritik er _omhyggelig_ vil sige, at den er detaljeorienteret. Det er vigtigt at fange de små ting. (Metoden er da også udviklet til digtlæsning). - At den er _systematisk_ vil sige, at den må gå frem efter et bestemt skema, eller have en bestemt proces, for ikke at blive fanget i biases. Det kan f.eks. være let at blive fanget i en billedsprogsanalyse, og derpå glemme handlingen eller miljøet. Man skal undgå blinde vinkler. - Det samme gælder for, at en nykritisk læsning skal være _nuanceret_. Man må ikke komme frem til noget, der er alt for sort/hvidt, for det er litteratur ikke. Hav nuancerne med. Målet er at skrive på en måde, der afspejler den kompleksitet, som der i teksten selv. Der står desuden, at tekstens mindste dele er "dens ord, ordforbindelser og billeder". Dette kender vi fra vores analyseredskaber. Til sidst skriver han, at disse mindstedeles "forhold til tekstens overordnede helhedsdannelser, dens motiv, holdning og ide" også er en central del af det, nykritikken må undersøge. Her kommer fortolkningen ind. Man må altså _både_ have fat i tekstens enkelte dele, og i dens helhedsmening. Indtil videre ligner det en specificering af det, vi almindeligvis forstår ved at analysere og fortolke en tekst i dansk – metodisk nærlæsning. Og det er det også! Oprindeligt var der en masse ting, man særligt kiggede efter, men det var mest fordi den litteratur, som var i den periode, metoden opstod, havde disse temaer. I dag bruges metoden derfor mest til at se på de enkelte værker, uden at komme med alt for mange biases på, hvad man vil have ud af teksten. En sidste ting, som kendetegner nykritikken, og som ikke er med i Stein Larsens definition, er, at den tror på _tekstens autonomi_. Det betyder, at man som nykritisk læser går ud fra, at værket kan forstås som tekst for sig, uden at man behøver perspektivere den til samtiden, vide hvad forfatteren mente med den, eller hvilke betingelser, digtet er opstået under. En litteraturhistorisk læsning er derfor _ikke_ en nykritisk læsning – selvom den kan låne teknikker derfra (f.eks. metodisk nærlæsning). [^1]: Fibiger, Lütken, og Mølgaard, _Litteraturens tilgange_. s. 77