> [!info] Emil har endnu ikke optaget en video til denne side. Da han ønsker at øge kvaliteten af videoforklaringerne, kan der godt gå et stykke tid, før der kommer en video ## DANSK = LÆS, SKRIV, VID Dansk er et paraplyfag, som dækker over flere discipliner: Litteratur- og filmstudier, kunsthistorie, medie- og sprogvidenskab og filosofi. For at kunne rumme alle de discipliner, er det nødvendigt bed en begrænsning. Her er den: ting der kommer fra Danmark. Vi beskæftiger os derfor mest med dansk litteratur, danske film, dansk kunst, dansk SoMe, dansk sprog osv. Begrænsningen betyder dog også, at vi kan nå at danne os et nogenlunde overblik over traditionen inden for i hvert fald ét af disse felter i løbet af de to-tre år, som dansk tager på HF/STX, og at vi i mødet med teksterne kan lære at få noget ud af dem. Det er ikke let at nå dertil, hvor man kan se, hvorfor så mange mennesker synes digte er den fedeste udtryksform, der findes. Og det er heller ikke let at lære at sætte sine kommaer rigtigt. Men det kan gøres, med kyndig vejledning og vedholdende indsats. For at gøre det store fag lettere at begribe, kan vi opstille følgende model: ![[Vid Læs Skriv - Åbenhed tænkning.png]] Modellen skal forstås sådan, at vi ikke kan lære at få noget ud af det brede spektrum af tekster, vi skal arbejde med i dansk, hvis ikke vi lægger vores indsats i de tre områder. Vi kan beskrive områderne som følger: - LÆS refererer til læsning og analyse af teksterne. Det er her vi arbejder med analysebegreber og genre, fordi de lader os åbne tekster op, som vi ellers ikke kan forstå meningen med - SKRIV er nødvendigt, fordi vi må skrive for at tænke præcist nok, og dybt og sammenhængende nok, til at bryde ud af vores egen manglende forståelse for f.eks. digte fra 1700-tallet eller mærkelige film fra 00'erne. - VID kommer af, at vi må vide mere, end vi har tid til selv at læse og skriv om. Skulle vi f.eks. læse nok til at I selv ville kunne danne jer et indtryk af litteraturhistorien blev vi aldrig færdige, for der er hundredevis af bøger, der skulle gennemlæses. I stedet skal I vide noget om litteraturhistorie, så I kan sætte de få tekster I når at læse i rette sammenhæng. Det samme gælder viden om de største politiske, demokratiske og almenmenneskelige problemstillinger, som vi ser i verden i dag, og som altid har været en del af menneskenes verden. Heldigvis har I også andre fag i gymnasiet, for de tilføjer alle sammen til VID-delen af modellen. Vi kan derfor i dansk koncentrere os om de ting, der er tættest på litteratur, film, kunst, sprog og medier. ### Materialer til LÆS, SKRIV, VID Jeg har produceret materialer til to af de tre punkter i trekanten, LÆS og SKRIV, mens det sidste punkt, VID, løses i undervisningen. - Til LÆS har jeg lavet denne side: [[Danskkompendium]] - Til SKRIV har jeg lavet en [skrivehåndbog](https://docs.google.com/document/d/1RNT4L0q9LT50AO-HQoTpA8EQjdZoe22_wRv_uHTM6_Y/edit?usp=sharing), og desuden nogle analyseskabeloner (som også findes i [[Danskkompendium]]) - Til VID arbejder jeg på noget, men det er ikke helt klart endnu... Der er dog [[Digital kanon]], som det altid vil være en hjælp at kigge igennem. Også [[Buketter]], en stor samling af citater, kan være værd at bruge i opgaver. ## LÆS: Grundlæggende metoder i dansk **Sandt og falsk i dansk** I naturvidenskaberne er noget sandt, hvis det stemmer overens med virkeligheden. Siger man, at der er 20° udenfor, kan man måle efter. Er der rent faktisk 20° udenfor, har man ret, og har sagt noget, der er sandt. Sådan forholder det sig ikke med dansk og de andre fortolkende fag. Her kan vi ikke tjekke, om vores tolkning af teksten svarer til det, teksten rent faktisk betyder, for vi har ikke nogen anden måde at finde ud af, hvad teksten egentlig betyder, end at tolke den. Det bedste vi kan gøre er derfor at sikre os, at vi har hele teksten med (grundighed i tekstlæsningen, dvs. nærlæsning), og at det vi siger hænger sammen. **Den gode og den dårlige fortolkning** I praksis betyder det, at man, når man skal finde ud af, om ens tolkning er god eller ej, bliver nødt til at se på, om man har fået hele teksten med (i princippet helt ned på enkeltordsniveau), og om de ting, man siger, hænger sammen. Det betyder, at der er to måder, en fortolkning kan være dårlig på: - Ikke grundig nok: Din fortolkning hænger sammen, men der er dele af teksten (f.eks. en person, et skift i tid, et replikskifte), som du ikke har med i din fortolkning, og som heller ikke passer ind i den. Skulle du tage stykket med, ville det kræve en omfortolkning - Ikke sammenhængende: Kommer du ned i teksten, men får sagt noget, der ikke kan hænge sammen, er det også en fejl. Kommer du f.eks. i analysen af en film frem til, at klipningen peger på action og tempo, mens du i handlingen kommer frem til, at der ikke sker noget, kan du ikke i din fortolkning sige, at der ikke sker noget i filmen. Så har du ignoreret det, du ved om klipningen. Det skal tages med i fortolkningen. For at sikre sig mod de dårlige fortolkninger, skal man derfor blot sørge for at være grundig i sin analyse, og at man har en forklaring på, hvorfor alt i analysen ser ud som det gør, når man fortolker. Har man gjort det, er man på rette spor – hvor meget ens læsning så end afviger fra lærerens eller ens kammeraters læsninger. **Den gode analyse** Læsningen af en tekst foregår i en vekselvirkning mellem analyse og fortolkning. Vi har allerede set at den gode fortolkning er den, som inkorporerer flest elementer at teksten i én sammenhængende helhedsforståelse. Skal vi gøre opstille et lignende kriterium for den gode analyse kan vi sige, at den gode analyse altid forsøger at finde noget frem i teksten, som destabiliserer fortolkningen. Har man en idé om, hvad teksten handler om (fortolkning), skal man altså ikke begynde at lede efter beviser, så meget som man skal lede efter steder, der ødelægger ens fortolkning. For så må man lave en ny, og den fortolkning vil være bedre end den oprindelige. **Vurdering** Ud over fortolkning og analyse hører også vurdering med under LÆS. Når man vurderer forsøger man ikke at forstå teksten, men snarere at bedømme den ud fra forskellige kriterier. Samtidig med at man dømmer, sætter man også teksten i et større perspektiv – det er det, en dom er. Arbejder jeg f.eks. med et debatindlæg, som er meget velskrevet, men som er problematisk i forhold til portrætteringen af køn, kan jeg fælde to domme samtidig: Teksten er godt håndværk (aptum), men den er etisk forkastelig (redelighed). Dvs. at selvom den er godt skrevet, gør den ikke noget godt for verden. Når man foretager en vurdering som den, jeg lige har givet som eksempel, vil man skulle argumentere for den. Hvad er det, der gør, at den ikke er god for verden? Og det kræver, at man zoomer ud og sætter den ind i en større sammenhæng. Det samme gælder vinkling i dokumentarer, vurderinger af sprogbrug på de sociale medier osv. Her spiller VID altså også ind. ## SKRIV: Et håndværk og en praksis At skrive kan man gøre af flere årsager. Tre almindelige - For at hjælpe en selv med at tænke (noter) - For at formidle noget til andre (opgaver) - For at sætte ord på noget, der ikke allerede er sat ord på (opgaver – og kunst/litteratur) Fælles for dem alle er, at vi lærer at tænke og at læse ved at skrive. Det gør vi, fordi vi, når vi skriver, ikke kan regne med, at andre forstår os ud fra vores fakter, ansigtsudtryk, toneleje, måde at forme ordene på osv. Vi må derfor være præcise og tydelige. Jo mere "formel" sammenhæng vi skriver i, jo mere præcise og tydelige må vi være. Det tager derfor også noget tid at skrive det ned, som man godt kan forklare mundtligt. Det er hårdt arbejde at skrive ned – ikke fordi det er svært at skrive, men fordi det er svært at forstå. Når I har problemer med at skrive, bør I derfor ikke tænke det som problemer, der skal overstås, men som en vigtig del af en forståelsesproces, som stadig er undervejs. Og blive så ved med at prøve at ramme den rigtige formulering. Det hjælper alt sammen. Når det er sagt, kan det være en god idé at skifte mellem skriveformerne. Er man i gang med at finde ud af noget for første gang, kan det være en god idé at prøve at skrive noter om det først. Så kan man skrive med færrest bindinger, og få en overfladisk forståelse på plads. Derefter kan man prøve at skrive om det i en opgave, med de begreber, man kender i forvejen. Så begynder man måske at få en fornemmelse af, hvad det, man sidder med, i virkeligheden handler om. Og når man har den fornemmelse, kommer der en ekstra dimension ind i det at skrive ned: At man skal skrive det ned, som er en stemning eller en følelse, og som man ikke *kan* sætte ord på. Her må man prøve at få stemningen til at skinne igennem ved ikke blot at skrive præcist og tydeligt, men også godt. Der er tips og tricks til at lære at skrive præcist og tydeligt, og til at skrive godt. Jeg har samlet dem i en [skrivehåndbog](https://docs.google.com/document/d/1RNT4L0q9LT50AO-HQoTpA8EQjdZoe22_wRv_uHTM6_Y/edit?usp=sharing), som I kan finde ved at klikke på linket. ## VID: Hvordan du arbejder på det At udvide sin viden kommer helt af sig selv, mens man går på gymnasiet. I lærer noget i alle jeres fag, og så længe I er åbne over for, hvor fagene kan bruges i dansk, er I godt på vej. Men der er selvfølgelig også måder, man kan hjælpe sig selv på. De mest tilgængelige er: - Følg med i nyhederne: Her vil mange af de store problemer i verden blive præsenteret, og især de ting, der går igen, er værd at bide mærke i. - Se dokumentarer: Hvis I kan lide at se dokumentarfilm – eller youtube explainers – er det en god måde at udvide ens videnshorisont på. Skal det hjælpe specifikt på dansk, er det godt at se dokumentarer om kunst, litteratur, film osv. - Sæt jer ind i klassikerne: Der er nogle bøger og fortællinger, som går igen og igen i Vestens diskussion af kultur, fordi de er blevet læst generation efter generation. Jeg har samlet videoer og podcasts om et udvalg af dem på siden [[Digital kanon]] - Snak med folk, der ved mere end jer: Spørg folk, der ved mere end jer, om ting de går op i! Der vil sikkert være nogen blandt jeres venner eller kammerater, som I kan få til at snakke om det, de går op i. Jo mere I ved, jo bedre – og alt tæller. Jeg arbejder desuden på et projekt, der vil kunne hjælpe med VID – men det er ikke færdigt endnu. I må derfor nøjes med de ting, som der findes noget om her. Vil I gå på opdagelse på egen hånd, er der nogle værktøjer til det på [emilsting.dk](https://www.emilsting.dk), hvis man klikker ind under "Universitet" og "Generelt".