> [!info]
Du kan se en videoforklaring af det, der står nedenfor, på [dette link](https://www.loom.com/share/3a14cb9f4f474d0c9786c44d3c3c2d86?sid=a9f72608-37a3-4edc-9b05-7eeb7301d040)
## Hvad det vil sige at analysere film
Formålet med filmanalyse er, som med litteratur, at finde frem til en fortolkning eller vurdering af den film, man analyserer. Denne fortolkning skal bygge på en grundig analyse, hvilket her betyder en grundig beskrivelse af, hvordan filmens enkelte elementer er sat op, og hvordan de indvirker på hinanden i en helhed.
Når man skal analysere film, er det derfor meget vigtigt at lave en grundig nærlæsning af filmen. Vi er nemlig så vant til filmmediet, at vi nærmest ikke opdager alle de valg, der er blevet taget under filmningen og klipningen af filmen. En sådan nærlæsning bør følge et skema som f.eks.:
| **Tid** | **Handling, dialog og mise-en-scene** | **Kamera og klipning** | **Lyd og musik** | **Diverse (fx symboler)** |
| ----------- | ------------------------------------- | ---------------------- | ---------------- | ------------------------- |
| 00:00-00:02 | | | | |
Det er klart, at der skal tages et valg om, hvor man skærer filmen op i små tidsenheder, dvs. hvad der adskiller "rækkerne”. Her er der forskellige valgmuligheder:
- Skær ved klip: Dvs. skær der hvor en indstilling (shot) går over i en anden
- Skær ved scene: Dvs. skær der, hvor tidens og/eller stedets enhed brydes (men ikke handlingen)
Man kan også skære ved sekvens (dvs. hvor handlingens enhed brydes), men det bliver ikke nødvendigt for jer. Det vigtige er at vurdere, hvornår man skal skære hvor. Skærer man ved klip, kommer man til at have meget arbejde foran sig. Brug det derfor til kortfilm og dybdegående analyser af dele af længere film, f.eks. en dokumentar. Jo mere finmasket din analyse, jo mere dybdegående vil din fortolkning blive. Men du skal samtidig have plads nok til at gøre det, du sætter dig for. Vurdér derfor hvad du gør ud fra opgavens og filmens længde.
Hver enkelt af punkterne i skemaet indeholder flere ting, man skal kigge efter. De er hver især forklaret på de følgende sider. Men før vi når til det, får I lige en liste over hvad I skal kunne, så I kan danne jer et overblik.
- [[Begreber - Handling, dialog og mise-en-scene]]
- Komposition
- Personkarakteristik
- Evt. samtaleanalyse
- Se på: Omgivelser, kostumer, lys osv.
- [[Begreber - Kamera og klipning]]
- Perspektiv: Frøperspektiv, normalperspektiv, fugleperspektiv
- Billedbeskæring: Supertotal, total, halv-total, halv-nær, nær/close up, ultranær
- Kamerabevægelser: Panorering, tilt, tracking
- Længde på indstilling: Jo længere indstillinger, jo lavere “pace” i filmen. Jo flere, jo højere “pace”.
- Zoom: Ind- og udzoomning
- Filter: F.eks. farvefiltre etc.
- CGI: Computergenereret grafik. Analyseres ofte som mise-en-scene.
- Kontinuitetsklipning, krydsklipning og montageklipning.
- [[Begreber - Lyd]]
- Diegetisk og non-diegetisk lyd og musik
- Ledemotiv i underlægningsmusik. Led efter musik, der bruges igen og igen
- Voice over
- Diverse
- Symboler og andet billedsprog
- Intertekstualitet: F.eks. referencer til andre film, til bøger osv.
- Reference til virkelighed: F.eks. referencer til virkelige hændelser, personer osv.
- Etc.
Som I kan se, er der rigtig mange ting, man skal lære at holde øje med. Og jeg har kun valgt de vigtigste elementer ud. Sørg derfor for at lære begreberne at kende, og brug så dette dokument og de følgende sider, når du analyserer film.
## Fra analyse til fortolkning
Når man har analyseret sin film, dvs. udfyldt et skema som det ovenfor, skal man rykke videre til fortolkningen. Her skal man give et helhedsbillede af filmen, som understøttes af ens analytiske pointer.
Her kan det være godt at se på genre, idet en films opbygning ofte er dikteret af dens genre (se [[Genre - Hollwoodfilm]], [[Genre - Arthousefilm]], [[Genre - Dokumentar]]). Men se også på dens tema. Evt. også dens budskab (se afsnit om tema under “Analyse af fiktionstekster”).
Filmens genrer skal ikke nødvendigvis tænkes som fast. En film kan godt bevæge sig på kanten af flere genrer. Det kan derfor være en god idé at se genrer som i følgende model:
![[Genretrekanten.png]]
Her kan en film ligge et sted mellem arthouse og dokumentar ("en arthousefilm, der anvender dokumentarens virkemidler til..."), men også mellem alle tre ("en actionfilm med dokumentartræk, men som leger med begge genrer").
## Noget, der er særligt for filmmediet (filmmediets realisme og subjektivitet)
Når vi analyserer film, skal vi huske, at det er et særligt medium med sine egne affordances. Man kunne f.eks. argumentere for, at filmen er det mest realistiske medie, idet det kommer tættest på virkeligheden. Dog må man huske, at det altid er et _udsnit_ af virkeligheden. At filmen kan være lige så subjektiv som et digt.
Det betyder også, at _alle_ film kan tolkes. Ligesom en nyhed ikke bare er en nyhed, er en dokumentarfilm heller ikke bare en dokumentarfilm. Der er taget valg, og det er vores job som analytikere at vise, hvordan de valg påvirker filmens forhold til virkeligheden, og til det, den prøver at sige noget om.