> [!info] Du kan se en videoforklaring af det, der står nedenfor, på [dette link](https://www.loom.com/share/b279ed44fcdb4223ae8a569c4d3fd1a4?sid=d0058d8f-d38c-4d70-bef4-db6149a5f808) ## Gennemgang **Beskrivelse:** Prosalyrik dækker over tekster på vers, som, hvis man tog enjambementerne væk, ville ligne almindelig prosa. **Tradition:** Prosalyrik opstår i løbet af 1970’erne i en folkelighedsbølge, hvor poesien kommer helt tæt på hverdagens oplevelser (indhold) og sprog (form). Man begynder altså at skrive digte som man taler, og at skrive om det, der er tæt på læsernes hverdag. Vita Andersen er en af de store forfattere inden for denne tidlige tradition. Senere er det strenge hverdagsfokus skiftet, sådan at man kan skrive om mange forskellige ting ved brug af prosalyrik. Genren er blevet en del af værktøjskassen (jf. “Affordances”). **Undergenrer:** Knækprosa er en undergenre, der har primært negative konnotationer. Den holder sig indholdsmæssigt til det nære og hjemlige, og undersøger f.eks. ikke de store eksistentielle sammenhænge. **Affordances:** Prosalyrik er snakkende, og derfor let at forstå. Vil man ud med et budskab på digterisk form, er prosalyrik derfor oplagt. Det kan dog også bruges til at lulle læseren ind i en falsk tryghed, sådan at denne tror at forstå, hvad der foregår, for så – med enjambementerne – at destabilisere denne tryghed. Genren kan altså bruges både som direkte kommunikation i realistisk tradition, og som destabiliserende element i en modernistisk tradition. **Eksempler på Prosalyrik:** Vita Andersens _Tryghedsnarkomaner_ (1977), Caspar Erics _Nike_ (2015), Lucia Odooms _Sange fra andre rum_ (2022)