> [!info] Du kan se en videoforklaring af det, der står nedenfor, på [følgende link](https://www.loom.com/share/ba581d42134144c09af0c9a0cd8c2c60?sid=ce84ca62-f690-4d46-a231-98bea0bcf862) ## Gennemgang **Beskrivelse:** En form for lyrik, hvor jegets oplevelser og tanker er i centrum. (Vær opmærksom på, at jeget ikke behøver være eksplicit, men også kan være impliceret som den stemme, der taler.) **Tradition:** Centrallyrikken er gammel, og går helt tilbage til Sapfos poesi for over 2500 år siden. Traditionelt set har man talt om kærlighed, venskab, guderne, det frie liv på landet kontra det bundne i byerne, magt, død osv. Undervejs har formen ændret sig markant, fra det bundne til det mere frie – især siden starten af 1900-tallet. Det, som binder alle disse traditioner sammen, er det jeg, som oplever verden, hvorfor genren som helhed betragtet giver udtryk for det enkelte individs møde med verden: Det religiøse, psykologiske, filosofiske, hverdagsagtige og meget mere. **Undergenrer:** Hvis man skal tale om undergenrer i centrallyrik, kan man gå til de litterære perioder, og f.eks. tale om barok-poesi, ekspressionisme, øko-digtning osv. Dette genreskel går på hhv. form og indhold, eller sprog og holdning, som det også kan kaldes. Brug derfor din viden fra litteraturhistorie til at placere det enkelte digt i en holdnings- og/eller stiltradition. **Affordances:** For så vidt som centrallyrikken udtrykkes med poesi (fremfor prosa), kan den bruge sproget på en måde, der ikke er tilgængeligt i hverdagen. I denne udgave har centrallyrikken mulighed for at sætte ord på menneskets tanker, følelser og oplevelser, som ikke mange andre genrer har. Centrallyrikken vil i sin poetiske variant være særligt egnet til at sætte ord på menneskets indre liv, mens det er sværere f.eks. at skrive objektivt om samfundet. **Eksempler på centrallyrik:** Thomas Kingos salme “Far Verden, far vel” (1681), Johannes Ewalds “Til Sielen, En ode” (1777), Schack Staffeldts “Indvielsen” (1804), Emil Aarestrups “En middag” (1838), Edvard Lembckes “Vort Modersmaal” (1859), Johannes Jørgensens “Bekendelse” (1894), Tom Kristensens “Fribytter” (1920), Tove Ditlevsens “Det tabte Land” (1939), Thorkild Bjørnvigs “Klitspejlet” (1959), Michael Strunges “Plasticsolen” (1981), Inger Christensens “Sommerfugledalen” (1991) og Naja Maria Aidts _Poesibog_ (2008)