> [!info] Du kan se en videoforklaring af det, der står nedenfor, på [dette link](https://www.loom.com/share/24f2732af5d4452fa29ad402c0ffabde?sid=dbb9ca59-bdbc-4ee7-84d2-2fcb0683aafa) ## Introduktion Mennesker er vi alle sammen, og lige meget hvad vi skriver om, vil der næsten altid indgå mennesker eller en form for menneskekundskab i de tekster, vi beskæftiger os med. At lære at arbejde med mennesker er derfor helt centralt for forståelsen af de tekster, vi arbejder med i dansk. Forståelsen af mennesker er noget vi alle sammen kan og bliver bedre til med årene, så når vi i det følgende bruger modeller osv., er det for at booste udviklingen lidt. Vi kommer til at arbejde med følgende: - Hvordan lærer man et menneske at kende, når man ikke kan snakke med det? - Relationer mellem mennesker - Psykologiske mekanismer Hvordan lærer man et menneske at kende, når man ikke kan snakke med det? Når vi ser et menneske på skærmen i biografen, gennem de sociale medier, eller når vi læser om dem i en bog, kan vi kun lære dem at kende ved at observere dem. Vi kan ikke spørge dem hvad de synes om et aktuelt problem, om de går ind for dødsstraf, og hvad de egentlig mente med det, de sagde. Vi er overladt til vores egne – og fortællerens eller instruktørens – fortolkninger. Men selvom vi er nødt til at fortolke, skal vi ikke gøre det frit. I stedet skal vi bygge vores tolkning på observationer, og der er tre områder, man skal være opmærksom på: _Udvendige_, _indvendige_ og _sociale_ karakteristika. Tænk på dem sådan her: _De udvendige_ _eller ydre karakteristika_ er de træk, som alle og enhver kan se. Tøj, gangart, holdning, alder, frisure osv_. De indvendige karakteristika_ er dem, som kun personen selv kender, eller personer, der er meget tæt på denne person kender. Det er deres tanker og følelser, deres værdier og traumer. Alt det, som vi strengt taget kun selv har adgang til, og som vi kun kan få at vide, hvis det bliver fortalt os – ellers må vi gætte. _De sociale karakteristika_ er i modsætning til de to forrige karakteriseret ved at have fokus på de områder af personligheden, som kun kommer til syne i mødet med andre mennesker. Er personen f.eks. venlig eller uhøflig? Ærlig eller løgnagtig? Lytter personen, eller er de mere egoistisk anlagt? Ud fra observationer på alle tre niveauer, kan man så begynde at danne sig et billede af det mennesker, der bliver beskrevet. Det er vigtigt at påpege, at trækkene _i sig selv_ ikke er spændende, men kun bliver det, når de samles i et helhedsbillede af personen. Her er tale om en hermeneutisk proces (dvs. mellem del og helhed), hvor fortolkning følger på analyse, og hvor det først er i fortolkningen, at det bliver rigtig interessant. ## Relationer mellem mennesker “Mennesket er et ensomt flokdyr”, har en dansk skribent en gang sagt. Og vores relationer til andre mennesker er da også ofte præget af denne dobbelthed: Vi føler på den ene side et stort behov for at høre til, og på den anden side et lige så stort behov for at være noget særligt, os selv. At få de to behov til at gå op, er ikke let, men med vores enorme sociale intelligens har vi opfundet utallige måder at være sammen på, som kan hjælpe os med den store opgave. Når vi arbejder med mennesker i tekster, er det derfor en god ide at se på relationerne mellem personerne, og prøve at finde ud af, hvilken slags relation, der er tale om. I dette afsnit skal vi se på forskellige slags relationer, som går igen i litteraturen og i livet, og som man kan bruge som udgangspunkt for sine undersøgelser. ## Kontrast- og parallelpersoner Dette er et klassisk begrebspar, som alle dansklærere bliver glade for at se i elevernes opgaver. Men det udtrykker også en særlig måde at fremstille karakterer på i tekster. Når man skriver f.eks. en novelle, er ens vigtigste opgave, at karaktererne står knivskarpt frem for læseren, og at de gør det på en måde, der virker spændende (og altså ikke ved, at man f.eks. forklarer hvordan personerne er). Én måde at sørge for, at karaktererne er klare og tydelige, er at gøre dem til kontraster og paralleller til hinanden. I en klassisk superheltehistorie, er skurken og helten _konstrastpersoner_, modsætninger. Skurkens ondskab fremhæver heltens godhed osv. Sparker skurken en hund i den ene scene, vil helten klappe en hund i den næste. En anden måde at tydeliggøre personerne i en fortælling på, er ved at give dem parallelle liv, lade en begivenhed indtræffe, og så skille dem ad. Sker dette kaldes det _parallelpersoner_. I et klassisk superhelteplot kunne det f.eks. være, at skurken og helten har gået i skole sammen, været rivaler op gennem deres skoletid, indtil der en dag indtræffer en begivenhed, som de to reagerer forskelligt på. Skurken trækker sig ind i sig selv, for derefter at blive ond, mens helten går den gode vej. Herved vises forskellen på de to personer bedre, og vi forstår, at ondskab og godhed ikke er resultatet af natur, men af valg. Der er mange flere muligheder end denne ene, men fælles for dem alle er, at de tydeliggør et eller andet i de to personer, der paralleliseres. ## Varm/kold Relationer mennesker imellem kan være enten kolde eller varme eller noget derimellem. Et eksempel kan vise noget af kompleksiteten. Had kan være både brændende og iskoldt. Afhængig af, hvilken type had der er tale om, vil der være forskellige relationer personerne imellem. Og det vil sige noget forskelligt om de personer. Kærlighed kan være lunken, og venskab slukkes lige så stille, eller brænde op. Metaforen – for det er en metafor – er god til at beskrive relationer med. Så brug den! ## Skadeligt/godt for personerne En anden mere åbenlys variabel er, hvorvidt en relation gør personerne godt eller ondt. Hvad der er mindre åbenlyst er, at dette “godt” eller “skidt” afhænger af, med hvilke øjne man ser. To teenagepiger, der finder sammen i gymnasiet og bliver bedste veninder, og snakker om alt mellem himmel og jord, gør hinanden godt hvis man skeler til deres følelser, men hvis relationen får dem til at droppe skolearbejde og pjække sammen, ser det fra _samfunds_vinkel usundt ud. Disse dobbelttydninger er en vigtig del af personkarakteristikken, så husk at overveje det. ## Psykologiske mekanismer Når vi ser på mennesker, er det også en god ide at kende lidt til de psykologiske mekanismer, som styrer os. De er blevet kortlagt af litteraturen gennem årtusinder, og for nyligt er psykologien kommet til. Freud tog f.eks. ofte udgangspunkt i litteratur, når han skulle forklare mekanismerne. Nedenstående er en oversigt over forskellige mekanismer. Den er på ingen måde udtømmende, og kun de vigtigste er nævnt. ## Maslows behovspyramide I kender nok modellen, men den er værd at dvæle ved, når man skal beskrive mennesker. Vores behov opstår ifølge teorien ikke på én gang, men følger på hinanden. Således har vi et behov for mad, før vi har et behov for sikkerhed. Har vi ikke noget mad, og er ved at sulte ihjel, er vi villige til at sætte vores sikkerhed på spil. Og har vi ingen sikkerhed, bekymrer vi os omvendt ikke meget om venskaber eller seksuel intimitet, for slet ikke at nævne moral og spontanitet. Med Maslows behovspyramide i hånden, kan man prøve at forstå menneskers handlinger, som de optræder i de forskellige tekster. Men vær opmærksom på, at ikke alle er enige med Maslow i hans inddeling. Nogle vil f.eks. sige, at menneskets religiøse behov kan være større end dets behov for f.eks. sex, hvilket bevises af de mange religiøse praksisser, der involverer afhold – både fra mad, sex, venner, bevægelse osv. M.a.o. er rækkefølgen af værdier, og prioriteringen af dem, til diskussion, og det er især, hvis en tekst falder uden for pyramiden, at det bliver spændende at inddrage Maslow. ![[Maslows behovspyramide.png]] ## Pawlows hunde Psykologen Pawlow viste engang, at hunde kan trænes til at forbinde to ellers usammenhængende stimuli. Hvis man hver gang en hund adlyder en ordre giver den en godbid og samtidig ringer med en klokke, vil den forbinde godbidder med klokken i en sådan grad, at man til sidst helt kan undvære godbidderne. For mennesker gælder noget af det samme: Vi kan vænne os til,at fortolke ét fænomen som sammenhængende med et andet – både bevidst og ubevidst. Mekanismen er værd at holde øje med, når man arbejder med især personbårne tekster. ## Forsvarsmekanismer, traumer og fortrængning Et traume kan man definere som en oplevelse, et menneske ikke er i stand til at håndtere, og som derfor sætter sig som en “knude” i psyken. Det kan være alt lige fra forfærdelige overgreb i barndommen til ensomhed i ungdommen eller en fyring eller en skilsmisse midt i livet. Når vi som mennesker ikke kan rumme sådan en oplevelse, kan vi fortrænge den, gemme den væk i vores sinds baglokaler (dvs. i underbevidstheden), og sætte dem bag lås og slå. Og vi beskytter vores hemmeligheder med adfærd, som vi kalder forsvarsmekanismer. Det kan f.eks. være, at man ikke kan huske dele af sin barndom, at man ikke længere kan mærke visse følelser, eller at man har svært ved at forbinde sig til at andre mennesker. Forsvarsmekanismernes er til for at beskytte personen der har dem mod traumerne, og bliver egentlig først et problem, når de bliver hængende efter at såret er healet. Så kan de beskytte noget, der ikke behøver beskyttelse. I fortællinger, især af nyere dato, støder vi tit på disse forsvarsmekanismer, og hvis man prøver at finde ud af, hvad de opstod af, hvad der holder dem i gang, og hvilken effekt det har på personernes liv, er man godt i gang med personkarakteristikken