> [!info] Du kan se en videoforklaring af det, der står nedenfor, på [dette link](https://www.loom.com/share/f346e54a7b6b43748c8d8ad885ef1821?sid=0fea821b-5115-48a9-8b82-c7f7f48b4fcc) ## Introduktion At finde frem til konflikten er en vigtig del af analysen af fiktionstekster: både for romaner, digte og noveller. Det er det, fordi konflikten er let at finde, og ofte siger noget om temaet – dvs. hjælper en på vej mod fortolkningen. Vi skelner mellem to typer konflikter, _indre_ og _ydre_. Den indre konflikt foregår inde i et enkelt menneske, mens den ydre konflikt foregår mellem et menneske og noget andet eller nogen andre. Vi kan opstille følgende typografi af konflikter: ### Ydre konflikter - Menneske(r) vs. menneske - Menneske(r) vs. natur - Menneske(r) vs. samfund ### Indre konflikter - Mennesket står overfor et eksistentielt valg - Mennesket skal konfrontere nogle traumer - Mennesket er i konflikt med sine følelser - Mennesket må overvinde nogle sider af sig selv, for at nå et mål - Etc. Der findes mange flere typer indre konflikter, men det er lettere at konstruere en kategori til den enkelte tekst, end at lede i en meget lang oversigt for at finde det rigtige. Husk altid at teksten er vigtigst: Hvis begreberne ikke passer, må de modificeres eller skrottes. ## Når indre og ydre konflikt hænger sammen Ofte kan det være sådan, at indre og ydre konflikt hænger sammen. F.eks. kan økonomiske problemer (ydre konflikt, menneske vs. samfund) forårsage problemer i et parforhold (ydre konflikt, menneske vs. menneske), som igen kan give problemer i det enkelte menneske, f.eks. med ikke at følge sig elsket (indre konflikt). At spotte disse samvirkninger er en vigtig del af en god konfliktanalyse. ## Konflikt, komposition og personkarakteristik Til sidst skal det også siges, at konflikt og komposition (jf. [[Begreber - Komposition (Epik)]]) ofte hænger sammen. Vi ser tit at konflikten udvikler sig i takt med kompositionen, sådan at konflikten ses i én variant i første orden, sættes i spil ved første skæringspunkt, hvorefter der i kaos-delen er mulighed for at løse eller ændre konflikten. Om der kommer en løsning eller ej afsløres ofte i andet skæringspunkt, hvorefter vi i fasen derefter, orden/ny orden/fortsat kaos, finder ud af hvad der skete med konfliktudviklingen. Denne udvikling spejler også ofte en persons udvikling, ligesom de andre personer, der er involveret i historien, er påvirket af konfliktens udvikling. Vær derfor opmærksom på disse samvirkener.