> [!info] Du kan se en videoforklaring af det, der står nedenfor, på [dette link](https://www.loom.com/share/dd53159d6bd244ab87547a9a4eb6bfd1?sid=e5d79afc-8d42-4178-8e91-7c9509b98c7f) ## Introduktion Læs første strofe af Halfdan Rasmussens digt “Noget om helte”. Så forklarer jeg hvad billedsprog er ud fra det. >Livet er en morgengave. Sjælen er et pilgrimskor. Der står krokus i min have. Der står øller på mit bord. Under himlen hænger lærken som et fjernt bevinget frø, for en lærke tænker hverken på at kæmpe eller dø. Billedsprog er betydningsoverføring. Når Rasmussen skriver “Livet er en morgengave”, er det en metafor, der overfører den kristne idé om, at livet er en gave, på hverdagen, som han beskriver længere nede i strofen ("Der står krokus i min have./Der står øller på mit bord.”). Det at sidde i sin have mens vejret er varmt, får et ekstra lag af betydning gennem billedet. På samme måde når han skriver, at lærken hænger under himlen “som et fjernt bevinget frø”. Her er lærken ikke bare en lærk, men bærer af en betydning. Frø er noget, der sås, når det kommer i jorden. Noget godt venter os, hvis lærken tør lande. Grunden til at forfattere bruger billedsprog – og det gælder ikke kun skønlitterære forfattere – er fordi det gør det muligt at tillægge en ekstrabetydning, som rækker ud over det, almindelige ord kan gøre. Man kan sige meget på mindre plads, og alle forstår godt hvad man mener alligevel. For at kunne analysere billedsprog på en fagligt tilfredsstillende måde, skal vi kende nogle begreber. Baggrundsteorien består i at skelne mellem billedplan og realplan, og mellem kilde- og måldomæne. Derefter er der nogle typer billedsprog, som I skal lære at identificere: Sammenligninger, metaforer, symboler og en bestemt type metonymi. ## Billed- og realplan Tager vi udgangspunkt i digtet fra før, kan vi sige, at livet ikke bogstaveligt talt en gave, at sjælen ikke bogstavelig talt er et pilgrimskor, og at lærken ikke bogstaveligt talt er et fjernt bevinget frø. Men de er det _billedligt talt_. For at kunne tale om forskellen, må vi skelne mellem billedplan og realplan. Ikke alle tekster har et skarpt adskilt billed- og realplan, men man kan altid forsøge at skelne analytisk. Realplanet er således sådan det “rent faktisk” forholder sig i _tekstens_ univers, mens billedplanet er til for at overføre betydning til det realplan. For vores digt fra før kan vi lave følgende skema: |**Billedplan**|**Realplan med billedplanets ekstra-betydning**| | --- | --- | |Livet er en morgengave|Livet er noget godt, som man har fået. Det er ikke noget, man gør sig fortjent til. Skal blot modtages med glæde.| |Sjælen er et pilgrimskor|Menneskets psyke/bevidsthed/indre vender sig med taknemmelighed mod at være i live.| |Under himlen hænger lærken/som et fjernt bevinget frø|Lærken skal forstå som en budbringer, der har livet med sig. Det kommer fra himlen, dvs. billedlig talt hvor livet kommer fra| |for en lærke tænker hverken/på at kæmpe eller dø|På realplan tænker lærken måske hverken på at kæmpe eller dø, men det, som det bruges til i digtet, er, at den bliver et endnu tydeligere fredssymbol.| Som I kan se, skal der en del forståelse til at skelne mellem billed- og realplan. Men det er meningen! Det betyder bare, at man kommer godt i gang med at analysere ved at skelne mellem billed- og realplan. ## Kilde- og måldomæne Når man er færdig med at oversætte fra billed- til realplan, kan man begynde at arbejde med kilde- og måldomæner. Ideen er, som sagt, at billedsprog virker ved at _overføre betydning_. Når Halfdan Rasmussen skriver “Livet er en morgengave/sjælen er et pilgrimskor”, trækker han på en _kristen tankeverden_ og _overfører_ _den_ på realplanet. Billedplanets betydning overføres altså til realplanet. Dette kan vi også skrive ind i et skema: |**Kildedomæne**|**Måldomæne**| | --- | --- | |Hverdagen (krokus, have, øller osv.)|Jeg’ets situation. Dette er etablering af realplanet.| |Kristendom (morgengave, pilgrimskor, himlen, lærken [tæt på duen/helligånden])|Den positive, skabende side af livet. Overføres på livet og bevidstheden.| |Krig (kæmpe eller dø)|Den negative, destruktive side af livet. Overføres på naturen.| ## Sammenligninger, metaforer og symboler Vi ved nu nok til at skelne mellem forskellige typer billedsprog. De overfører alle betydning fra et kildedomæne til et måldomæne, og de har alle billed- og realplan – omend det er mere kompliceret for symbolets vedkommende. **Sammenligninger** er den simpleste form for kobling mellem billed- og realplan. Her siger man direkte, at noget er “som”, “ligesom” eller på andet måde lig noget andet. F.eks.: - “Skøn som en sønderskudt banegård er/vor ungdom, vor kraft, vore vilde idéer” (Tom Kristensen, “Landet Atlantis” fra _Fribytterdrømme_) - “Og Stjærnerne, de første føles/som Glædesstød, som Mørkests Gave/og Mildhed længe efter/i søvnløse Lemmer” (Thorkild Bjørnvig, “Halyonisk” fra _Figur og Ild_) - “Flaskegrønne, smidige slanger og glorier om solen/som en forårshimmel om en grå sky” (Schade, “Den europæiske brasilianerinde” fra _Til en uartig pige_) **Metaforer** dropper bindeleddet, og kan tænkes som en sammenligning uden “som”. Det virker stærkere, fordi der er mindre afstand mellem billed- og realplan i metaforer, end i sammenligninger. De er dristigere. Nogle eksempler: - “Gaderne gaber, og blæst hujer hvast/og danner sig nøglehuls-fløjter og hviner/dødningeagtigt de benpibe-valse/der danses ved fester i huses ruiner,/mens vinduers smadrede ruder/kranie-ironiske griner.” (Tom Kristensen, “Landet Atlantis” fra _Fribytterdrømme_) - “Vilde Farver efter Stormen/fylder Øjnene til de er genfødt/og alene tror på disse Farver:/Grønt og Purpur,/intet andet.” (Thorkild Bjørnvig, “Halyonisk” fra _Figur og Ild_) - “Du/kom med hjertet fuldt af talismaner/til jorden. Hellige stjernestene, der gnistrede,/ægyptiske kors, tegn for uendeligheden,/besynderlige skulpturer, fundne i Rios gyder/en solvarm dag i et upåagtet vindue” (Schade, “Den europæiske brasilianerinde” fra _Til en uartig pige_) **Symboler** opbløder skellet mellem real- og billedplan endnu mere. Et symbol eksisterer nemlig _både_ på billedplan _og_ på realplan. Lærken fra “Noget om helte” er et eksempel på et symbol. Der findes to slags symboler: _Litterære_ og _konventionelle_. De konventionelle er dem, vi alle er enige om, hvad betyder. Et kranie symboliserer død, et kors kristendommen, en lysende pære en god idé osv. De litterære symboler er dem, der oftest er mest interessante, og deres betydning opbygges i løbet af teksten. Her er nogle eksempler: - I _Ringenes Herre_ bliver ringen et symbol på magtbegær, og menneskets svaghed overfor magt. Betydningen opbygges ved at vi ser, hvad ringen gør ved mennesker, og hvordan selv hobbitterne kan blive fordærvede (tænkt Gollum). - I _Askepot_ bliver glasskoen et symbol på Askepots virkelige værdi. Udenpå er hun laset, har ingen penge og lav status. Men hun er den fineste og mest prinsesseagtige i landet, fordi hun er den eneste, der kan passe glasskoen. Igen bliver den betydning bygget op ved at vise, at Askepot kan passe skoen, at ingen andre kan, og at prinsen kun vil have den, der kan passe skoen. - I _Skabelsesberetningen_ bliver slangen symbol på menneskets drifter, dets hang til det onde, men også til kundskab og erkendelse. Denne myte er så gammel og velkendt, at slangen nærmest er blevet et konventionelt symbol. ## Metonymi Metonymi kommer i mange former, men her skal I bare lære én: Del-for-helhed. Der er teknisk set ikke tale om overføring af betydning fra et kildedomæne til et måldomæne, men om at styre fokus, og overføre betydning fra én specifik del af realplanet til en større del af det. Nogle klassiske skoleeksempler er: - “Der var mange kloge hoveder i lokalet” – Dvs. der var også arme, ben, torsoer osv.. Ved at bruge “hovedet” om alle de mennesker, der er i lokalet, sætter man fokus på deres intelligens og tænkeevne. - “Der var mange store overskæg i lokalet” – Her er det helt andre associationer, vi får til de mennesker, der refereres til. Fokus lægges på overskæggene, og det ændrer den tolkning, vi intuitivt laver af situationen. - “Der var mange spændte skuldre i lokalet” – Her læser vi nogle følelser af angst eller nervøsitet ind i situationen, fordi vores opmærksomhed rettes mod anspændtheden. Selvfølgelig uden at vores konklusioner nævnes direkte. Læseren reagerer instinktivt på metonymi, men det er ikke, når det bliver brugt ordentligt, særlig iøjnefaldende. Det kan derfor virke meget stærkt i de rette hænder. Her er nogle eksempler fra virkelige tekster: - “Se, nu stiger Solen af Havets Skjød,/Luft og Bølge blusser i Brand, i Glød (…)” – Her fokuseres vi på luften og bølgen, hvilket giver et mere dynamisk billede, end vi ellers ville have fået. Prøv at forestille dig det uden metonymi. (B.S. Ingemann) - "...et Mylr var der af Hætter, der skreg, og forbitrede Ægtemandsstokke, der demonstrerede" (Herman Bang) Mere almindeligt er det at støde på de konventionelle metonymier. Her er ikke kun del-for-helhed metonymier, men mange forskellige slags. Prøv selv at smide labels på: - “At læse Herman Bang” forstået som at læse hans tekster - “Christiansborg” forstået som folketinget - “At svede” forstået som det at lave hårdt arbejde ## Arbejdet med billedsprog i analyse og tolkning af tekster Fordi billedsprog handler om betydning, er det et vigtigt og stærkt redskab til analyse af både skønlitteratur og sagprosa. Sørg derfor altid for at se, om der er nogle billeder på spil, om der er valgt nogle spændende kildedomæner. Evt. om der er kontraster mellem kildedomænerne (som i “Noget om Helte”), eller om der opbygges nogle symboler, der kan hjælpe med forståelsen af teksten.