> [!info] Du kan se en videoforklaring af det, der står nedenfor, på [dette link](https://www.loom.com/share/dfbd7c53bb79434fa53a9b7017ef39b0?sid=47fe8e48-ffc5-4b88-b864-e6f54ecab8c6) ## De tre appelformer Det var den græske filosof Aristoteles, der i sin retorik fremlagde ideen om, at der var tre måder at henvende sig til sit publikum på: Gennem logos, gennem etos og gennem patos. - Logos henvender sig til publikums _fornuft_ - Etos henvender sig til publikums _autoritetstro_ – om det så er ens egen eller andres. Her skelner vi desuden mellem etos, man har før man henvender sig til publikum (hvis de kender en – eller ens titel – i forvejen), og den etos, man opbygger undervejs. - Patos henvender sig til publikums _følelser_ Etos er klar den mest komplekse appelform, idet den ikke blot bygger på det taleren siger, men også på den måde taleren bliver opfattet på. Derfor skal vi gå lidt mere i dybden med den. Man bliver opfattet som troværdig – dvs. man har etos – hvis: - Man udviser kompetence (eller folk i forvejen tror man har den) - Man er åben (eller folk i forvejen tror man er det) - Man er engageret (eller folk i forvejen tro man er det) Afhængig af, om dit publikum kender dig i forvejen, har du altså mere eller mindre at lave for at få etableret den relation, som muliggør brug af etos-appel. ### Appelformer i praksis I praksis blander man altid appelformerne. Der er ingen taler der udelukkende bruger logos. Selv i undervisningen henvender lærerne sig til eleverne med både etos- og patosappel. Derfor skal man i praksis identificere hvor der bliver brugt hvilke appeller, og derefter finde ud af, hvorfor de bliver brugt, hvor de gør. Hvilken effekt har det? Og er appelformerne velvalgte i de forskellige tilfælde?