> [!info] Du kan se en videoforklaring af det, der står nedenfor, på [dette link](https://www.loom.com/share/3a369f7593074e4a88e7e61303b1075c?sid=19e2a33b-dd0a-44ce-afc8-a939ee87acb5) ## Overblik Retorisk analyse er arbejdet med _tekster som prøver at kommunikere et eller andet i en bestemt kontekst_. Disse tekster kaldes retoriske tekster. Det er som oftest faktatekster, men kan også være fiktionstekster (f.eks. ved indlagte taler i romaner osv.). Skal man gennemføre en retorisk analyse, er det derfor vigtigt både at se på tekstens kontekst, teksten selv, og om den lykkes med at kommunikere det, den prøver på at kommunikere (er det en reklame skal den sælge produktet, er det en kampagne eller en tale skal det ændre holdninger osv.). Samler vi det i en oversigt og putter begreber på, ser det således ud: 1. Rekonstruktion af talesituationen 2. Analyse af enkeltpunkter i en tekst. Her kan man komme ind på: 1. Kompositionsanalyse 2. Appelformer 3. Argumentation 4. Sprog 3. Vurdering i forhold til aptum og redelighed Endelig kan retorisk analyse også sige noget om, hvordan man skaber en god tekst, hvis man vender den om. På de følgende sider bliver de enkelte punkter gennemgået. ## 1 Rekonstruktion af talesituationen Når du skal analysere en tale, skal du starte med at analysere talesituationen. Det gøres ved hjælp af det retoriske kompas. Hold dig til kontekst, afsender, formål, emne, medium, genre og modtager. Form og forløb tager i næste punkt. ![[Det retoriske kompas.png]] Her er en huskeliste til, hvad du kan komme ind på under de enkelte punkter: **Kontekst:** I hvilken forbindelse kommer modtagerne i kontakt med teksten? Tænk både på den fysiske kontekst (hvor er modtagerne, når de kommer i kontakt med teksten?) og på den psykiske kontekst (hvordan er deres indstilling, når de møder teksten?). Tag også stilling til, om teksten er en del af et større kommunikationsforløb, eller om den står mere alene. **Afsender:** Hvad ved modtageren allerede om afsenderen? Hvordan er forholdet mellem dem? Er der en personlig afsender bag, eller er det en upersonlig organisation? Er det chefen eller medarbejderen, der får ordet? Bliver der brugt hjælpeafsender, f.eks. en kendis, til at formidle budskabet? Hvilke positive og/eller negative forventninger er der til afsenderen? **Formål:** Hvad ønsker afsenderen at opnå med teksten? Er det målbart? Og hvad med modtagerens formål med at læse teksten? Stemmer de to overens, eller er der modsatrettede interesser? **Emne:** Er det fakta eller holdninger, der bliver kommunikeret? Eller måske en blanding? Hvis det er en blanding, hvilke ting er så fakta og hvilke holdninger? Spørg også dig selv, hvad der er taget med. Og mindst lige så vigtigt: Hvad er ikke taget med? **Medium (kanal):** Al kommunikation går gennem en kanal, om det så er luften, der bærer vores stemmers lydbølger, avisen der trykker vores ord eller TikTok der sorterer vores opslag. Spørg derfor ind til: Er mediet digitalt eller analogt? Hvilke affordances har mediet (dvs. hvad tillader det at gøre? En hjemmeside kan f.eks. tilbyde kommentarer eller lade være. DR-nyheder online tillader f.eks. ikke kommentarer, selvom de kan. Hvorfor mon ikke?). Opregn fordele og ulemper i forhold til at få kommunikeret budskabet til modtageren. **Genre:** Til genrer knytter sig forventninger, og det er derfor vigtigt at spørge ind til, hvilke forventninger der knytter sig til tekstens genre. Brug din generelle viden om genre til at lave en oversigt over de forventninger, der knytter sig til den genre, teksten er skrevet i (email, facebookopslag, kronik, bog, YouTube Shorts-video etc.) **Forløb:** Det tager et vist rum tid at se en reklame, læse en tekst eller se på et billede. Forløb betegner i kompasset beskæftigelsen med denne proces. For en tale kan man f.eks. bruge modeller over, hvordan en tale almindeligvis forløber, men fordi man for at kunne gøre dette med modeller skal kende modeller for alle former for tekster, har jeg sparet det væk i kompendiet her. I stedet bør man overveje, hvordan ens tekst er opbygget. Hvordan er spændingskurven? Hvad starter den med, og hvad slutter den med? Er teksten narrativ, kan man bruge [[Begreber - Komposition (Epik)]], men ellers står I uden teorier her. Men det plejer at gå helt fint. **Form (=sprog):** Dette punkt dækker over sprog, og kan således udfoldes med mange begreber. Det kan være [[Begreber - Billedsprog]], [[Begreber - Retoriske virkemidler]], [[Begreber - Diskursanalyse]], [[Begreber - Samarbejdsprincippet og høflighedsprincipperne]] eller [[Begreber - Komposition (Lyrik)]]. Her skal I altså bruge løs af alt det, I ved om sprog. **Modtager:** Hvor mange kommunikeres der til? Kender afsenderen konkret publikum på forhånd (faktisk publikum, f.eks. i en mail) eller forestiller han sig en gruppe, han gerne vil nå ud til (intenderet publikum, f.eks. i en reklame)? Er publikum homogent eller heterogent, dvs. er de ens eller er de sammensat af forskellige slags mennesker? Er publikum velvilligt, neutralt eller fjendtligt? Hvorfor? Er der tale om både et direkte og et indirekte publikum? (f.eks. vil en rektor i en dimissionstale have eleverne som direkte publikum og forældrene som indirekte publikum). Hvor meget ved modtageren allerede om emnet, og hvor meget er ny viden? Hvad er modtagerens værdier, motivationer, interesser og bekymringer, hvad angår forholdet til afsenderen og emnet? ## 2 Analyse af enkeltpunkter Efter at have styr på talesituationen, er det på tide at analysere selve teksten: Dvs. dens forløb/komposition og dens form/sprog/stil. Her bruger vi nogle forskellige modeller, som bliver forklaret nedenfor. Det er vigtigt hele tiden, mens man bruger begreberne, at have spørgsmålet _hvorfor?_ in mente. Hvorfor bliver der brugt etos her? Hvordan passer det sammen med konteksten fra punkt 1? ### 2.1 Kompositionsanalyse Her kan bruges alt lige fra nyhedstrekanten, den omvendte nyhedstrekant, klassisk talekomposition (indledning, sagsfremstilling, bevisførelse, afslutning) og meget andet. Målet er at se på, hvordan teksten er sat sammen. Der står ikke noget specifikt om det i dette kompendium, fordi det varierer så meget fra medium til medium. Find derfor hver gang selv den form, teksten tager. ### 2.2 Appelformer Appelformerne er forklaret i afsnittet [[Begreber - Appelformer]] ovenfor. I en retorisk analyse bruges de til at få et overblik over, hvilke overordnede strategier, der bruges for at nå modtageren. ### 2.3 Argumentation Argumentation kommer i to former: Toulmins argumentationsmodel og syllogismer/entymemer. Hvilken en man foretrækker er op til ens personlige smag. De findes forklaret i afsnittet [[Begreber - Argumentation]] ovenfor. Formålet med argumentationsanalyse er at finde ud af, hvordan der tales til logos, og om argumenterne holder. Her kan man også afdække etos-appel. ### 2.4 Sprog Sproget er afgørende især for patos-virkning. Men man kan også opbygge en vis etos ved at ens sprog er afstemt målgruppen/modtageren. Her kan man både se på stil, hvor man bestemmer hvilket niveau stilen er på (lav, mellem eller høj), og på retoriske virkemidler, dvs. figurer og troper. Slå både op under [[Begreber - Retoriske virkemidler]] ovenforfor, og under [[Begreber - Billedsprog]] tidligere i kompendiet. Slå også [[Begreber - Diskursanalyse]] op. ## 3 Vurdering Efter at have rekonstrueret talesituationen og analyseret talens komposition, appelformer, argumentation og sprog, er det nu på tide at samle det hele til en vurdering. Der er som sagt to former for vurdering: **Aptum:** Kig på alle delene af kompasset, og se om komposition, appelformer, argumentation og sprog passer til kontekst, afsender, formål, emne, medium, genre og modtager. Du skal trække alle linjerne i stjernen, og finde ud af, hvad der er rettet mod modtageren på en god måde, og hvad der (eventuelt) ikke er.  **Redelighed:** En tekst kan være passende, men ikke være etisk i orden. F.eks. var Hitler en brand-god taler (aptum), men han prædikede had, hvilket påvirker redeligheden. Vurder derfor også, om teksten er retorisk redelig – dvs. om den bruges etisk forsvarligt.